Supervisions- og selvudviklings-forløb

Hvis du vil flytte dig som behandler, så handler det om at se på dig selv. Både dine kompetencer, dine grænser og dine ”skyggesider”. På KI vil jeg opstille et læringsrum, hvor vi sammen udvikler på alle 3 parametre i dig. Jeg vil til hver supervisionsdag tage et relevant emne op, og undervisningen bliver en blanding af teori og praktisk arbejde. Du kommer også til at bringe dig selv i spil i forhold til, hvordan emnet fylder i dig som menneske og behandler, når temaet er oppe i din klient.

Næste start – KBH
7. nov. 2023
5 x 1 dag – 5 dage i alt
Næste start – Aarhus
20. nov. 2023
5 x 1 dag – 5 dage i alt
Pris

Uddannelsesbeskrivelse

Hvis du vil flytte dig som behandler, så handler det om at se på dig selv. Både dine kompetencer, dine grænser og dine ”skyggesider”.

På KI vil jeg opstille et læringsrum, hvor vi sammen udvikler på alle 3 parametre i dig. Jeg vil til hver supervisionsdag tage et relevant emne op, og undervisningen bliver en blanding af teori og praktisk arbejde. Du kommer også til at bringe dig selv i spil i forhold til, hvordan emnet fylder i dig som menneske og behandler, når temaet er oppe i din klient.

Læringsrummet bliver dannet omkring den terapeutiske samtale/rum. Rummet er samtidig en måde, hvorpå du denne dag skal arbejde ved briksen. Jeg vil vise mine tilgange til at arbejde med klienten i dagens tema, men ønsker i høj grad også at bringe gruppens viden, tilgange og usikkerheder i spil, for at vi virkelig kan lære “at stå med det” ved briksen. Med udgangspunkt i den enkelte på holdets tilgang og der, hvor du ønsker at blive guidet og superviseret, vil vi sætte ind og arbejde mere i dybden med de/det tema(er).

Behandling og ”skyggesider”
Gennem de supervisioner, vi laver i undervisningen, vil du få vejledning i teknikker og lære nye i forhold til det, du kan i dag. Samtidig vil du blive guidet i den terapeutiske samtale, som hjælper klienten med at åbne op og få forløst den problematik, I arbejder med.

Din behandling vil sikkert også afspejle, hvor dine egne ”skyggesider” ligger. Det kan være steder i behandlingen, hvor du ikke går ind i det følelsesmæssige tema, som klienten står med, fordi du selv ikke har fået det færdigbearbejdet og derfor enten er blind, bange, usikker eller oplever modstand over for klienten eller den følelse, som klienten bringer ind i rummet.

Dagens opbygning
Undervisningsdagen starter med en gennemgang af dagens emne/problematik. Derefter kommer du ud og arbejder i grupper af 3, hvor du både sparrer i teamet, hele gruppen og med mig. Dagen er meget praktisk og “hands on” med masser af briksarbejde.

Der er hele tiden et læringsrum, både når man er klient, observatør eller behandler, og der bliver løbende taget forskellige cases og følelsesmæssige problematikker fra din egen klinik op i plenum.

Uddannelsens opbygning

Forløbet strækker sig over 5 gange
Inden hver undervisningsgang vil du få tilsendt inspirationsmateriale, så du kan reflektere over dagens emne i dig selv og overveje, hvordan du ville tilgå emnet sammen med en klient. På selve dagen vil vi bruge dine tanker og refleksioner i undervisningen, så I kan lære af hinanden og samtidig bringe Jer selv i spil.

Ved at forberede dig på emnet og reflektere over det vil du blive klogere på, hvor du selv er i forhold til emnet, og på undervisningsdagen vil du sikkert opleve, at der bliver åbnet for skyggesider eller udviklingsmuligheder i din egen proces.

Rent praktisk er det i alt 5 undervisningsdage, som er fordelt ind over ca. et halvt år, en gang om måneden.
Alle dage er undervisningen mellem kl. 9.00-16.00.

Undervisningsdagene er bygget op således:

  • 1,5-2 timers oplæg om et emne.
  • 3 x 1,5 time til behandling og supervision/refleksion.
  • 30 minutters efterfølgende samlet refleksion om dagens emne og det, der kom frem under sessionerne.

Du kan se alle datoerne til undervisningen i vores kursus kalender her:

Gå til kursus- og uddannelseskalender

Kurset opfylder kravene til RAB registrering
Antal lektioner: 45

Emner, vi tager op på uddannelsen

  • Tidlig tilknytning
  • Sorg
  • Skam
  • Chok
  • Udviklingstraume
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Tryghed
  • Incest
Selvudvikling

Du kommer til at udvikle dig som menneske og behandler.

Skyggesider

Du får større indsigt i at arbejde med klientens ”skyggesider”.

Selvtillid

Du kommer til at stå mere sikkert ved briksen.

Mød din underviser
Marcus Heller

Som kursist hos Marcus er du i hænderne på en af Danmarks bedste og mest erfarne kropsterapeuter og undervisere. Marcus er ekspert i behandling af langvarige eller kroniske skader, smerter og gener i muskler, sener og led. Marcus er også førende inden for kropsterapeutisk behandling af stress, angst og kroniske smertelidelser. Marcus er ved flere lejligheder blevet brugt som ekspertkilde i TV og magasiner blandt andet inden for emner som stress og angst, ledsmerter og kroniske lidelser.

Marcus har 14 års undervisningserfaring. Han har uddannet mere end 1.000 kropsterapeuter og undervist på 8 overbygningsuddannelser til kropsterapeuter i emner som blandt andet ”indre barn”, karakterstruktur, ledfrigørelse, chok/traume og avancerede teknikker. Derudover har Marcus behandlet i 19 år og har mere end 20.000 behandlinger af klienter bag sig.

Marcus er uddannet fra Body SDS og har også været en del af undervisningsteamet på Manuvisions kropsterapeutiske uddannelse, inden han i 2012 startede Totum – Skolen For Kropsterapi. Han har i 2021 valgt at koncentrere sig om kurser og overbygningsuddannelser og har derfor grundlagt KI.

Marcus er desuden uddannet kost- og ernæringsvejleder ved Institut for Optimal Næring, NLP mastercoach og har en kognitiv psykoterapeutisk uddannelse.

At stille sig sårbar i læringsrummet er der, vi lærer allermest.
FAQ

Pris og finansiering

9.750 kr.

Uddannelsen har du mulighed for at betale over 1 eller 4 rater. 

Datoer/tidsramme

Du kan se alle datoerne i vores kalender her:

Gå til kursus- og uddannelseskalender

På de givne datoer varer uddannelsen fra kl. 9.00-16.00.

Materiale

Til kurset vil der blive udleveret materiale.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset så længe, der er ledige pladser.

Du betaler ved tilmelding, og din tilmelding er bindende. Dog kan du ifølge afmeldingsbetingelserne melde fra til kurset og få refunderet din betaling.

Afmeldingsbetingelser

Bliver du forhindret i at deltage i et kursus, kan du frit framelde dig op til 2 måneder før kursets/konferencens start og få det fulde beløb retur.

Ved afmelding senere end 2 måneder før kursusstart faktureres 50% af kursusgebyret.

Ved afmelding senere end 1 måned før kursusstart faktureres 100% af kursusgebyret.

Hvis du tilmelder dig senere end 1 måneder før kursets start, er din tilmelding bindende, og vi kan desværre ikke tilbyde at refundere hele eller dele af din kursusafgift.

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser hos LIFEBALANCE ApS / Kropsterapeutisk Institut

Generelle oplysninger

 

LIFEBALANCE ApS

Engstedet 25

3500 Værløse

CVR nr.: 30586131

Telefon: 30294936

Email: mh@kropsterapeutiskinstitut.dk

Priser

Hos LIFEBALANCE ApS/ Kropsterapeutisk Institut er alle priserne i danske kroner og uden moms og afgifter, da der ikke er moms på denne undervisning. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for at pladserne kan være udsolgte.

Finansiering

Ved køb af uddannelse, hvor du kan finansiere din betaling over 5 eller 10 rater, er følgende gældende:

Når du tilmelder dig vores uddannelse og vælger at betale over rater, er det vigtigt at være opmærksom på, at dette indebærer en forpligtelse til at fuldføre betalingen af det samlede beløb.

Du vil ved at acceptere finansieringen forpligtet dig til at betale alle rater, uanset årsag til, at du ikke gennemfører uddannelsen hos LIFEBALANCE ApS/ Kropsterapeutisk Institut.

Vi sætter pris på din tilmelding og ønsker at sikre, at du er bevidst om denne forpligtelse, så du kan nyde alle fordelene ved uddannelsen uden bekymringer. Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

Betaling

LIFEBALANCE ApS/ Kropsterapeutisk Institut modtager betaling med VISA-Dankort, VISA,, Mastercard, MobilePay. Alle beløb er i DKK. Danske kroner. Der tages forbehold for prisfejl.

Levering

LIFEBALANCE ApS / Kropsterapeutisk Institut sender på mails med det samme, en bekræftelse på din plads på kursus eller uddannelse. 

Afmeldingsbetingelser/Refusion

Bliver du forhindret i at deltage i et kursus eller uddannelse, kan du frit framelde dig op til 2 måneder før kursets/konferencens start og få det fulde beløb retur.

Ved afmelding senere end 2 måneder før kursusstart faktureres 50% af kursusgebyret.

Ved afmelding senere end 1 måned før kursusstart faktureres 100% af kursusgebyret.

Hvis du tilmelder dig senere end 1 måneder før kursets start, er din tilmelding bindende, og vi kan desværre ikke tilbyde at refundere hele eller dele af din kursusafgift.

Ønsker du at afmelde dig, skal dette ske på mail: mh@kropsterapeutiskinstitut.dk indenfor ovenstående betingelser.

Oplys navn, adresse, mails og mobil, samt hvilket kursus du ønsker at afmelde.

Tilbagebetaling

Såfremt at du har afmeldt dit kursus eller uddannelse rettidigt, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn

Adresse

Telefonnummer

E-mailadresse

Oplysning om hvad du har købt

Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb.

Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et kursus, købt hos os, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Link: www.forbrug.dk

Forplejning

På kurset vil der være the og kaffe, men mad køber du selv i frokostpausen i de nærliggende spisesteder, eller medbring madpakke. Der er køleskab på kursusstedet.

RAB registrering

Kurset opfylder kravene til RAB registrering
Antal lektioner: 45

Introvideo om kurset

Faglig og personlig udvikling

Både faglig og personlig udvikling er en rød tråd gennem alle kurser og uddannelse på KI. Når vi får ny viden og løfter vores faglighed, bliver vi også bedre behandlere.

Samtidig er det vigtigt at være klar over vores begrænsninger som behandlere. Både fagligt, men også personligt skal vi sætte grænsen for, hvor langt vi kan være med til at flytte klienten. Derfor er der på KI stort fokus på vores ”blinde vinkler og skyggesider”, så du som behandler også udvikler dig personligt og derved også fagligt.

Forudsætning for at komme på kurset

At du har gennemført en kropsterapeutisk uddannelse.

Er du klar til at tage næste skridt?
Se vores kalender her
Din fremtid – hvordan du kan bruge uddannelsen som behandler

Efter at have taget vores supervision- og selvudviklingskursus vil du uden tvivl have rykket dig både som behandler og som menneske. Du vil få en større og dybere forståelse for dig selv, og for hvorfor du er, som du er. Du vil også få viden og indsigter, som vil være med til at gøre, at du står så meget stærkere i dig selv som behandler. Værktøjerne, du lærer, er med videre på rejsen og en mulighed for at udvikle dig videre derfra – det er i princippet kun dig, der sætter grænsen for, hvor langt du når.

Hvorfor vælge Kropsterapeutisk Institut?

KI tilbyder kurser og uddannelse af høj faglighed og gennemført professionalisme. Vi har en passion om at løfte fagligheden på en fantastisk behandlingsform og gøre den endnu stærkere.

KI er en platform for efter- og videreuddannelse af landets kropsterapeuter, behandlere, psykoterapeuter, fysioterapeuter, massører og alle andre, som arbejder inden for det terapeutiske område.

Med et undervisningsteam bestående af osteopater og kropsterapeuter vil der på instituttet være mulighed for at opgradere de manuelle og fysiske behandlingsteknikker, som vi i dag ved har videnskabelig effekt på en række fysiske og psykiske sygdomme.

Der vil også være psykoterapeuter og kropsterapeuter, som vil undervise fagfolk fra de fysiske og manuelle behandlingsbrancher i at få den følelsesmæssige og psykologiske behandling integreret.

KI tilbyder kurser, uddannelsesforløb, temadage og workshops, som er både en faglig opgradering og inspiration til behandlere.

Tilmeld dig uddannelsen her