Behandling af stress og angst

– en krops- og samtale­terapeutisk tilgang

Kurset er for dig, som ønsker at blive bedre til at hjælpe dine klienter med stress og angst.

Kurset indeholder både teoretisk gennemgang, konkrete kropsterapeutiske teknikker og terapeutisk tilgang til begge problematikker.

Sted & Datoer
København
6-8 sep. 2024

 

Sted & Datoer
Århus
1-3 okt. 2024
Pris
5.850 kr.

 

Kursusbeskrivelse

Om stress delen

På dette kursus vil Marcus Heller dele ud af sin brede viden om stress, angst samt krops- og samtaleterapi. Marcus har gennem 20 års arbejde med behandlinger stor erfaring med at hjælpe klienter med mange niveauer af angst og stress. Marcus tager udgangspunkt i kroppen og kropsterapi, men bruger og underviser også ud fra sin viden og terapeutiske tilgang fra traume- og psykoterapien.

Om stress (angst længere nede) på kurset lærer du:

  • Hvad stress er, og hvordan vi hjælper klienten med at forstå problemet.
  • Hvad den følelsesmæssige årsag til stress er hos den enkelte klient.
  • Terapeutisk arbejde med præstation, pleaser, grænser, behov, tillid og egen vilje.
  • Terapeutisk arbejde med underliggende skam, der er ved stress.
  • At hjælpe klienten ud af hovedet og ned i kroppen.
  • Hvordan man arbejder med en krop, der er overspændt og/eller underspændt.
  • At forstå tolerancevinduet og hjælpe klienten med at udvide sit eget i forhold til stress og angst.
  • Konkrete behandlingsteknikker og områder i kroppen til at arbejde med stress og nervesystemet.

 

Stress og angst har altid været et stort fokusområde for mig i mine 20 år som behandler. Man kan (med mange undernuancer) dele stress hos klienter op i fire overordnede slags:

Jeg oplever både klienter, der har fysiske smerter som ondt i ryggen, hovedpine eller mavesmerter, som viser sig at være en længerevarende stress. Denne længerevarende stress afstedkommer fysiske smerter som følge af, at kroppen har været stresset og derved presset for længe. Her er klienten tit ikke klar over eller vil ikke ”indse” sin stress, men ønsker hjælp til at smerterne går væk.

Så er der klienter, som ikke primært har fysiske smerter, men som ikke sover godt, føler et pres, en indre uro, tankemylder, føler at de underpræsterer eller ikke føler sig gode nok.

Der er også klienter, som er gået ned med stress. De er ramt både fysisk og følelsesmæssigt både på søvn, uro, træthed, opgivenhed, ked af det-hed og med smerter i kroppen. De har svært ved at gennemføre en dag og kunne være på job, være der for sin familie og lignende. Men samtidig kan de ikke slippe kontrollen og pleaseren/præstationen, som gør, at de med alt, hvad de har, stadig forsøger at gøre ”det, de skal”.

Til sidst er der de udbrændte klienter. Det er dem, der er gået ned med stress og ikke længere kan særlig meget. Deres system er lukket helt eller meget ned, fordi det er blevet presset for længe. De kan have svært ved at komme op af sengen, er trætte hele tiden, kan ikke tage sig sammen til noget, og der kan være forskellige dele af deres fysiologi, der ikke fungerer særlig godt. Det kan være søvn, fordøjelse, immunforsvar eller andet. Stressen kan være blevet til eller minder om en depression.

Min erfaring er, at der er en del af behandlingstilgangen, der er den samme for alle fire slags stressklienter, og så er der også nogle områder, man skal være opmærksom på at have en tilrettet tilgang til behandling og terapi i forhold til de fire forskellige stressklienter.

Ud fra min erfaring opstår angst i de fleste tilfælde på baggrund af stress.

Kursusbeskrivelse

Om angst delen

Om angst på kurset lærer du:

  • Her-og-nu-værktøjer til at dæmpe/fjerne angst.
  • Hvad angst er, og hvordan vi hjælper klienten med at forstå deres angst.
  • Terapeutisk arbejde med den følelsesmæssige baggrund for klientens angst.
  • Terapeutisk arbejde med underliggende skam.
  • At hjælpe klienten ud af hovedet og ned i kroppen.
  • Hvordan man arbejder med en krop, der har angst.
  • At forstå tolerancevinduet og hjælpe klienten med at udvide sit eget i forhold til angst og stress.
  • Konkrete behandlingsteknikker og områder i kroppen til at arbejde med angst og nervesystemet.

 

Min mangeårige erfaring med behandling af stress og angst er, at de er tæt forbundne, og der er flere måder, hvorpå stress kan føre til angst. Når vi oplever stress, vil vores kroppe reagere ved at frigive hormoner som adrenalin og kortisol, der kan øge vores hjertefrekvens, åndedræt og blodtryk. Med andre ord sættes kroppen under pres.

Overordnet er der fem forskellige typer af angst:

  • Generel angst
  • Social angst
  • Pludselige angstanfald
  • Tvangstanker og -handlinger; angsten for, at noget slemt vil ske
  • Posttraumatisk stress (PTSD)

Som beskrevet under stressdelen er det sådan, at hvis stressen varer ved i længere tid, kan dette forårsage betydelig belastning på vores kroppe, og det kan føre til fysiske symptomer som muskelspændinger, hovedpine, fordøjelsesproblemer og søvnproblemer. Disse symptomer kan igen føre til en øget følelse af angst og bekymring.

På et mere psykologisk/følelsesmæssigt niveau kan vedvarende stress også føre til negative tanker og tankemylder som for eksempel bekymringer om fremtiden, sygdom eller overvældende følelser af uro, utilstrækkelighed eller hjælpeløshed. Dette kan føre til, at klienten begynder at undgå situationer eller aktiviteter, som tidligere var trygge eller nemme, hvilket kan føre til øget angst.

Det er også værd at bemærke, at stress og angst kan være knyttet til hinanden i en ond cirkel, hvor øget angst igen kan føre til øget stressrespons og dermed mere angst. Det er derfor vigtigt at adressere både stress og angst for at bryde denne cyklus.

Først skal vi hjælpe klienten til her og nu at dæmpe angsten og få en følelse af kontrol ved hjælp af nogle konkrete værktøjer. Det vil både give dem den nødvendige ”ro” til at kunne arbejde med den følelsesmæssige baggrund for deres angst og derved kunne hjælpe klienten ud af sin angst. Men det vil også skabe en stor tillid mellem klienten og dig som behandler, hvilket er essentielt især i arbejdet med angst.

Der vil på kurset, som I kan se, være konkrete teknikker og behandlingstilgange til stress og til angst, men der vil også være en del overlap i forståelse, teknikker og terapeutisk tilgang, da stress kan lede til angst, og skam er en underliggende følelse i begge tilfælde. Derudover er mange af de bagvedliggende årsager til både stress og angst de samme og skal primært findes i de psykologiske forhold/relationer i klientens opvækst eller senere i livet.

Alle teknikkerne arbejder med kroppen og i overensstemmelse med kroppens nervesystem, så vi får klientens krop til at arbejde med og aktivere heling. Og hele kan klienten kun, hvis vi ikke presser hans eller hendes krop for meget.

Konkrete teknikker

Du lærer konkrete teknikker, der hjælper klienter med stress og/eller angst.

Terapeutiske tilgange

Du lærer terapeutiske tilgange til at hjælpe klienter med stress og/eller angst.

Hjælp klienterne

Du lærer at hjælpe klienterne med den underliggende skam, der altid er til stede ved stress og angst.

Mød din underviser
Marcus Heller

Som kursist hos Marcus er du i hænderne på en af Danmarks bedste og mest erfarne kropsterapeuter og undervisere.

Marcus er ekspert i behandling af stress, angst og depression hos klienter. Han er både på TV og i magasiner, brugt som ekspert i behandling af stress og angst.

Marcus arbejder helhedsorienteret og hjælper også mange klienter med langvarige eller kroniske skader, smerter og gener i muskler, sener og led.

Marcus er uddannet ved Body SDS og har også været en del af undervisningsteamet på Manuvisions kropsterapeutiske uddannelse, inden han i 2012 startede Totum – Skolen For Kropsterapi.

Han har i 2021 valgt at koncentrere sig om kurser og overbygningsuddannelser og har derfor grundlagt KI.

Marcus har 15 års undervisningserfaring. Han har uddannet mere end 1.000 kropsterapeuter og undervist på 8 overbygningsuddannelser til kropsterapeuter i emner som blandt andet ”indre barn”, karakterstruktur, ledfrigørelse, chok/traume og avancerede teknikker. Derudover har Marcus behandlet i 20 år og har mere end 20.000 behandlinger af klienter bag sig.

Så det er en erfaren herre, der med stor entusiasme og høj energi vil undervise dig i behandling af stress og angst.

Dette er kurset for dig, som vil være helt skarp i behandling og rådgivning i forhold til stress og angst
FAQ

Pris og finansiering

5.850 kr.

Hele beløbet betales ved tilmelding.

Datoer/tidsramme

Du kan se alle datoerne i vores kalender her:

Gå til kursus- og uddannelseskalender

På de givne datoer varer kurset fra kl. 9.00-16.00.

Materiale

Det undervisningsmateriale, der bliver brugt på kurset, får du tilsendt på mail.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset så længe, der er ledige pladser.

Du betaler ved tilmelding, og din tilmelding er bindende. Dog kan du ifølge afmeldingsbetingelserne melde fra til kurset og få refunderet din betaling.

Afmeldingsbetingelser

Bliver du forhindret i at deltage i et kursus, kan du frit framelde dig op til 2 måneder før kursets/konferencens start og få det fulde beløb retur.

Ved afmelding senere end 2 måneder før kursusstart faktureres 50% af kursusgebyret.

Ved afmelding senere end 1 måned før kursusstart faktureres 100% af kursusgebyret.

Hvis du tilmelder dig senere end 1 måneder før kursets start, er din tilmelding bindende, og vi kan desværre ikke tilbyde at refundere hele eller dele af din kursusafgift.

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser hos LIFEBALANCE ApS / Kropsterapeutisk Institut

Generelle oplysninger

 

LIFEBALANCE ApS

Engstedet 25

3500 Værløse

CVR nr.: 30586131

Telefon: 30294936

Email: mh@kropsterapeutiskinstitut.dk

Priser

Hos LIFEBALANCE ApS/ Kropsterapeutisk Institut er alle priserne i danske kroner og uden moms og afgifter, da der ikke er moms på denne undervisning. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for at pladserne kan være udsolgte.

Finansiering

Ved køb af uddannelse, hvor du kan finansiere din betaling over 5 eller 10 rater, er følgende gældende:

Når du tilmelder dig vores uddannelse og vælger at betale over rater, er det vigtigt at være opmærksom på, at dette indebærer en forpligtelse til at fuldføre betalingen af det samlede beløb.

Du vil ved at acceptere finansieringen forpligtet dig til at betale alle rater, uanset årsag til, at du ikke gennemfører uddannelsen hos LIFEBALANCE ApS/ Kropsterapeutisk Institut.

Vi sætter pris på din tilmelding og ønsker at sikre, at du er bevidst om denne forpligtelse, så du kan nyde alle fordelene ved uddannelsen uden bekymringer. Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

Betaling

LIFEBALANCE ApS/ Kropsterapeutisk Institut modtager betaling med VISA-Dankort, VISA,, Mastercard, MobilePay. Alle beløb er i DKK. Danske kroner. Der tages forbehold for prisfejl.

Levering

LIFEBALANCE ApS / Kropsterapeutisk Institut sender på mails med det samme, en bekræftelse på din plads på kursus eller uddannelse. 

Afmeldingsbetingelser/Refusion

Bliver du forhindret i at deltage i et kursus eller uddannelse, kan du frit framelde dig op til 2 måneder før kursets/konferencens start og få det fulde beløb retur.

Ved afmelding senere end 2 måneder før kursusstart faktureres 50% af kursusgebyret.

Ved afmelding senere end 1 måned før kursusstart faktureres 100% af kursusgebyret.

Hvis du tilmelder dig senere end 1 måneder før kursets start, er din tilmelding bindende, og vi kan desværre ikke tilbyde at refundere hele eller dele af din kursusafgift.

Ønsker du at afmelde dig, skal dette ske på mail: mh@kropsterapeutiskinstitut.dk indenfor ovenstående betingelser.

Oplys navn, adresse, mails og mobil, samt hvilket kursus du ønsker at afmelde.

Tilbagebetaling

Såfremt at du har afmeldt dit kursus eller uddannelse rettidigt, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn

Adresse

Telefonnummer

E-mailadresse

Oplysning om hvad du har købt

Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb.

Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et kursus, købt hos os, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Link: www.forbrug.dk

Forplejning

På kurset vil der være the og kaffe, men mad køber du selv i frokostpausen i de nærliggende spisesteder, eller medbring madpakke. Der er køleskab på kursusstedet.

Faglig og personlig udvikling

Både faglig og personlig udvikling er en rød tråd gennem alle kurser og uddannelse på KI. Når vi får ny viden og løfter vores faglighed, bliver vi også bedre behandlere.

Samtidig er det vigtigt at være klar over vores begrænsninger som behandlere. Både fagligt, men også personligt skal vi sætte grænsen for, hvor langt vi kan være med til at flytte klienten. Derfor er der på KI stort fokus på vores ”blinde vinkler og skyggesider”, så du som behandler også udvikler dig personligt og derved også fagligt.

Forudsætning for at komme på kurset

At du er kropsterapeut, massør, Kranio-sakral terapeut, zoneterapeut eller på anden måde arbejder 1-1 med dine klienter.

Er du klar til at tage næste skridt?
Kursets opbygning

 

Kurset vil veksle mellem dét teoretiske, terapeutisk læring og teknikker ved briksen.

Der bliver også rig mulighed for at kunne stille spørgsmål og for at gå ud og afprøve teknikker 2 og 2 ved briksen.

Du får en god teoretisk forståelse, og når vi samtidig integrerer den viden praktisk ved briksen, giver det dig den bedste forudsætning for indlæring af emnet.

Behandling af stress og angst
Se vores kalender her
Hvorfor KI?

KI tilbyder kurser og uddannelse af høj faglighed og gennemført professionalisme. Vi har en passion om at løfte fagligheden på en fantastisk behandlingsform og gøre den endnu stærkere.

KI er en platform for efter- og videreuddannelse af landets kropsterapeuter, behandlere, psykoterapeuter, fysioterapeuter, massører og alle andre, som arbejder inden for det terapeutiske område.

Med et undervisningsteam bestående af osteopater og kropsterapeuter vil der på instituttet være mulighed for at opgradere de manuelle og fysiske behandlingsteknikker, som vi i dag ved har videnskabelig effekt på en række fysiske og psykiske sygdomme.

Der vil også være psykoterapeuter og kropsterapeuter, som vil undervise fagfolk fra de fysiske og manuelle behandlingsbrancher i at få den følelsesmæssige og psykologiske behandling integreret.

KI tilbyder kurser, uddannelsesforløb, temadage og workshops, som er både en faglig opgradering og inspiration til behandlere.

Tilmeld dig kurset her