Avancerede teknikker

Kurset er for dig, der er kropsterapeut eller massør og som ønsker at udvide din værktøjskasse med en masse nye og spændende teknikker, der vil supplere din behandling og gøre en forskel.

Sted & datoer
København
10.+11+12. nov. 2023
Sted & datoer
Århus
22+23+24 sep. 2023
Pris
5.850 kr.

 

Kursusbeskrivelse

Kurset er for dig, som ønsker at udvide din værktøjskasse med en masse nye og spændende teknikker, der vil supplere din behandling og gøre en forskel.

På dette kursus vil Marcus Heller dele ud af sin enorme viden om krop, smerter og kropsterapi.

På kurset vil du lære en række avancerede teknikker, der er udviklet til at udvide din værktøjskasse og supplere det fundament, du allerede har nu som behandler. Teknikkerne kan integreres direkte i dine behandlinger og vil give dig flere veje til at arbejde med en given problematik hos klienten.

Alle teknikkerne er udviklet til at arbejde med smerter og skader i bevægeapparatet og vil tilføre dine behandlinger et nyt niveau.

Teknikkerne arbejder med kroppen og i overensstemmelse med kroppens nervesystem, så vi får klientens krop til at arbejde med og aktivere healing. Det gør man kun hvis, vi ikke presser klientens krop for meget.

Teknikkerne vil igennem dagene bevæge sig gennem hele kroppen og der er specifikke teknikker til kæben, nakken, ryggen, brystkassen, mave, skuldre, arme, hofte, lyske, knæ, fødder og til at arbejde med nervesystemet i klienten.

Det bliver nogle spændende dage med høj energi og masser af ny viden, som du kan bruge med det samme.

Marcus har gennem 19 års arbejde og behandling opfundet mange nye teknikker, som effektivt løsner kroppen. Nogle af workshoppens teknikker er desuden blevet videregivet fra andre dygtige behandlere, og flere af teknikkerne kan du bruge til specifikke problematikker i bevægeapparatet.

Kurset har fokus på nye teknikker og ”tekniknørdning”. Du vil blive undervist i alle de teknikker, Marcus har udviklet, samlet op og bruger til at løsne en nakke eller en skulder, afspænde en kæbe, få en muskel til at slappe af eller få migræne eller en rygproblematik til at forsvinde.

Uanset om du ønsker nye teknikker til at løse specifikke fysiske problemstillinger eller til at løsne kroppens forsvar og give bedre adgang til det terapeutiske arbejde så vil du finde et masse nye muligheder her. Workshoppen vil åbne dine øjne for alle de forskellige måder, vi kan arbejde med og stimulere kroppen på. Dette vil også sætte skub i din egen udvikling som behandler, og du vil begynde selv at opfinde og forfine dine teknikker hen ad vejen.

Så hvis du ønsker at dykke endnu dybere ned i en verden af teknikker til vores fantastiske bevægeapparat, så kom og leg med!

På kursusdagene er undervisning mellem kl. 9.00-16.00 – se mere under FAQ

Kurset opfylder kravene til RAB registrering
Antal lektioner: 27

Behandlerfundament

Du styrker dit behandlerfundament med en masse nye teknikker.

Videoer

Du vil efter kurset få adgang til videoer af alle teknikkker, du har gennemgået på kurset.

Heling

Du får større forståelse for bevægeapparatet og for kroppens arbejde mod heling.

Mød din underviser
Marcus Heller

Som kursist hos Marcus er du i hænderne på en af Danmarks bedste og mest erfarne kropsterapeuter og undervisere. Marcus er ekspert i behandling af langvarige eller kroniske skader, smerter og gener i muskler, sener og led.

Marcus er uddannet ved Body SDS og har også været en del af undervisningsteamet på Manuvisions kropsterapeutiske uddannelse, inden han i 2012 startede Totum – Skolen For Kropsterapi. Han har i 2021 valgt at koncentrere sig om kurser og overbygningsuddannelser og har derfor grundlagt KI.

Marcus har 14 års undervisningserfaring. Han har uddannet mere end 1.000 kropsterapeuter og undervist på 8 overbygningsuddannelser til kropsterapeuter i emner som blandt andet ”indre barn”, karakterstruktur, ledfrigørelse, chok/traume og avancerede teknikker. Derudover har Marcus behandlet i 19 år og har mere end 20.000 behandlinger af klienter bag sig.

Så det er en erfaren herre, der med humor og høj energi vil undervise dig i avancerede teknikker.

Kurset er for dig, som ønsker at udvide din værktøjskasse med en masse nye og spændende teknikker, der vil supplere din behandling og gøre en forskel.
FAQ

Pris og finansiering

5.850 kr.

Hele beløbet betales ved tilmelding.

Datoer/tidsramme

Du kan se alle datoerne i vores kalender her:

Gå til kursus- og uddannelseskalender

På de givne datoer varer kurset fra kl. 9.00-16.00.

Materiale

Du vil efter kurset kunne se videoer af de teknikker som du har gennemgået på kurset.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig kurset så længe, der er ledige pladser.

Du betaler ved tilmelding, og din tilmelding er bindende. Dog kan du ifølge afmeldingsbetingelserne melde fra til kurset og få refunderet din betaling.

Afmeldingsbetingelser

Bliver du forhindret i at deltage i et kursus, kan du frit framelde dig op til 2 måneder før kursets/konferencens start og få det fulde beløb retur.

Ved afmelding senere end 2 måneder før kursusstart faktureres 50% af kursusgebyret.

Ved afmelding senere end 1 måned før kursusstart faktureres 100% af kursusgebyret.

Hvis du tilmelder dig senere end 1 måneder før kursets start, er din tilmelding bindende, og vi kan desværre ikke tilbyde at refundere hele eller dele af din kursusafgift.

Forplejning

På kurset vil der være the og kaffe, men mad køber du selv i frokostpausen i de nærliggende spisesteder, eller medbring madpakke. Der er køleskab på kursusstedet.

RAB registrering

Kurset opfylder kravene til RAB registrering
Antal lektioner: 27

Faglig og personlig udvikling

Både faglig og personlig udvikling er en rød tråd gennem alle kurser og uddannelse på KI. Når vi får ny viden og løfter vores faglighed, bliver vi også bedre behandlere.

Samtidig er det vigtigt at være klar over vores begrænsninger som behandlere. Både fagligt, men også personligt skal vi sætte grænsen for, hvor langt vi kan være med til at flytte klienten. Derfor er der på KI stort fokus på vores ”blinde vinkler og skyggesider”, så du som behandler også udvikler dig personligt og derved også fagligt.

Forudsætning for at komme på kurset

At du har en kropsterapeutisk eller massør uddannelse.

Er du klar til at tage næste skridt?
Kursets opbygning

 

Kurset vil veksle mellem dét at se teknikker udført og at kunne stille spørgsmål for så at gå ud og afprøve teknikker 2 og 2 ved briksen.
Du får en god teoretisk forståelse, og når vi samtidig integrerer den viden praktisk ved briksen, giver det dig den bedste forudsætning for indlæring af emnet.

Se vores kalender her
Hvorfor KI?

KI tilbyder kurser og uddannelse af høj faglighed og gennemført professionalisme. Vi har en passion om at løfte fagligheden på en fantastisk behandlingsform og gøre den endnu stærkere.
KI er en platform for efter- og videreuddannelse af landets kropsterapeuter, behandlere, psykoterapeuter, fysioterapeuter, massører og alle andre, som arbejder inden for det terapeutiske område.

Med et undervisningsteam bestående af osteopater og kropsterapeuter vil der på instituttet være mulighed for at opgradere de manuelle og fysiske behandlingsteknikker, som vi i dag ved har videnskabelig effekt på en række fysiske og psykiske sygdomme.

Der vil også være psykoterapeuter og kropsterapeuter, som vil undervise fagfolk fra de fysiske og manuelle behandlingsbrancher i at få den følelsesmæssige og psykologiske behandling integreret.

KI tilbyder kurser, uddannelsesforløb, temadage og workshops, som er både en faglig opgradering og inspiration til behandlere.

Tilmeld dig kurset her