Workshop & infomøde ­

Kom til workshop kombineret med infomøde. Vi tilbyder dig tre spændende og informative timer i selskab med andre behandlere og terapeuter.

Infomøde om kropsterapi

Hvad er workshop og infomøde

Her har du muligheden for at høre Marcus Heller, som er grundlægger af KI, fortælle om de forskellige kurser og uddannelser, som han og andre eksperter udbyder på instituttet. Du vil få et godt indblik i, hvad du som behandler kan lære og tage med dig fra de udbudte kurser og uddannelser, og hvilke kompetencer du udvikler undervejs.

Ved det fysiske infomøde deler Marcus på sin altid entusiastiske og levende måde ud af sin mangeårige erfaring. Efter mødet og en gennemgang af KI deltager du på en workshop, hvor du med din egen krop vil lære, forstå og mærke nogle af de teknikker, teorien og de terapeutiske værktøjer, som Marcus anvender på KIs kurser og uddannelser.

Hvilke emner lærer du om

Du vil kunne opleve at få hans ekspertviden på fagområder som eksempelvis, hvordan tidligt oplevet stress og traumer i barndommen kan påvirke dig som barn, men også være med til at forme dit voksenliv, eller hvilken betydning skyld og skam kan have på krop og sind.
Marcus vil også fortælle, hvordan vi kan aflæse de forskellige klienttyper/karakterstrukturer på briksen – og hvor vigtigt det er, at vi kan aflæse mennesket på briksen, for at sætte ind med den rette behandling.

Hvad arbejder vi med på briksen

På workshoppen vil du lære om Marcus tilgang til at arbejde med stress og angst os klienter, så du selv kan tage konkrete værktøjer med hjem.
Du vil også både se og prøve avancerede teknikker og kranio-sakrale teknikker på briksen, til at arbejde med en klients nervesystem.
I det hele taget vil du med sikkerhed få viden om krop- og psykesammenhæng, og hvordan fysisk og psykisk stress kan påvirke krop og sind – og ikke mindst viden om, hvordan vi som behandlere kan hjælpe vores klienter.
Infomødernes faglige indhold kan variere fra gang til gang, og de fagområder, som dækkes ved møderne, kan afhænge af det emne, der tages op på dagen.

Hvem er Marcus?

Marcus er førende inden for kropsterapeutisk behandling af stress, angst og kroniske smertelidelser, og under infomødet introducerer han dig for behandlingsteknikker eller sin terapeutiske tilgang. Du går sandsynligvis fra mødet med ny faglig viden og fornyet interesse for din egen behandlingspraksis.

Læs mere om Marcus her

Eventet er gratis, men kræver tilmelding, og der er et begrænset antal pladser.

Kalender

Infomøde med miniworkshop

Infomøde og workshop, hvor du med din egen krop vil lære, forstå og mærke nogle af de teknikker, teorien og de terapeutiske værktøjer, som anvendes på KIs kurser og uddannelser.

København

3. okt 2023 kl. 17:00-20:00

Book din plads her

Er der ikke flere pladser på workshoppen, kan du komme på venteliste, ved at sende en mail til:

mh@kropsterapeutiskinstitut.dk

Aarhus

21. sep. 2023 kl. 17:00-20:00

Book din plads her

Er der ikke flere pladser på workshoppen, kan du komme på venteliste, ved at sende en mail til:

mh@kropsterapeutiskinstitut.dk