Lær at navigere mellem krop, følelser og tanker i terapien – og bliv skarpere på både din egen og dine klienters regulering.
Når mennesker rammes af chok eller udviklingstraumer, er det ikke kun deres hukommelse eller deres humør, der bliver påvirket. Det er hele deres system – fra hjerne til krop, fra nervesystem til relationsevne – der bliver formet af de oplevelser, de har været igennem. Et
traume er ikke noget, vi nødvendigvis husker – men noget, vi mærker. I kroppen. I reaktionerne. I relationerne. Og i de mønstre, vi bliver ved med at gentage.
På Kropsterapeutisk Instituts traumeterapeutuddannelse arbejder vi med netop den forståelse: At traumer sætter sig som fysiske og emotionelle spor, og at vejen til heling begynder med at få kroppen og nervesystemet i tale.
Traumer, selvværd og relationer hænger tæt sammen
Når et barn vokser op uden tryghed, eller når et menneske oplever et voldsomt chok, går det ud over deres oplevelse af, hvem de er. Ofte udvikler de en indre fortælling om ikke at være god nok, værd at elske eller i orden, som de er. Det sætter sig som lavt selvværd – og gør det svært at være i nære relationer uden skam, afstand eller overtilpasning.
Relationer kan føles farlige, og mange udvikler mønstre, hvor de enten trækker sig, bliver overansvarlige, har svage grænser eller forsøger at kontrollere relationen – alt sammen forsøg på at undgå de smerter, de engang oplevede, da de var allermest sårbare og utrygge.
Ofte uden at være bevidste om det.
På traumeterapeutuddannelsen arbejder vi derfor med, hvordan disse mønstre opstår – og hvordan vi som terapeuter kan hjælpe klienter med at genkende dem, forstå dem og langsomt finde nye måder at være i kontakt på. Måder, hvor relationer ikke længere
behøver at være styret af gamle overlevelsesstrategier.
Nervesystemet som nøgle
Et traume er ikke først og fremmest noget, der sker i hovedet – men noget, der sker i nervesystemet. Når vi bliver udsat for noget, vi ikke kan rumme eller forstå, tager det autonome nervesystem over. Det betyder, at kroppen går i alarmberedskab – kamp, flugt, frys eller kollaps– og den reaktion sætter sig dybt. For nogle forsvinder den aldrig helt igen.
Mennesker med traumer lever ofte med et underliggende niveau af konstant uro, anspændthed eller følelsesløshed. De mærker måske ikke selv, at deres nervesystem er overbelastet – men de kæmper med søvnproblemer, tankemylder, smerter, kontrolbehov,
følelsesmæssig afkobling eller pludselige overreaktioner.
Først når vi hjælper dem med at regulere nervesystemet – med at komme inden for deres tolerancevindue – kan de begynde at få adgang til følelserne, relationerne og de refleksioner, der gør reel forandring mulig. Derfor arbejder vi på uddannelsen meget
bevidst med, hvordan terapeuten kan støtte denne regulering – både i samtale og på briks.
Samtaleterapi, der taler til kroppen
Det er ikke nok at tale om traumer – vi er nødt til at tale til dem. Og det gør vi bedst ved at invitere kroppen med i samtalen. Mange klienter kan ikke sætte ord på deres følelser – men de kan mærke en klump i halsen, en uro i brystet, en tunghed i maven. Når vi hjælper dem med at blive nysgerrige på disse sansninger, begynder kroppen at tale.
Det kræver en terapeut, der kan mærke sig selv og samtidig aflæse klientens tilstand. Som kan navigere i det relationelle felt og bruge to-vejs opmærksomhed – både på egne reaktioner og på klientens kropslige signaler. Det træner vi grundigt på traumeterapeutuddannelsen. For når klienten mærker, at terapeuten er nærværende, rolig og i kontakt, smitter det – og det skaber den grundlæggende tryghed, der skal til for at begynde at mærke det, der ellers er undgået hele livet.
Kropslig regulering – i stolen og på briksen
Regulering kan ske mange steder – i samtalen, i stolen, i åndedrættet, i kropsbevidstheden, og i berøringen. På uddannelsen lærer deltagerne at arbejde med hele spektret: Fra kropslige øvelser i stolen, hvor klienten lærer at mærke, støtte og berolige sig selv – til kropsterapi på briksen, hvor vi nænsomt løsner spændinger, møder kroppen med kontakt og inviterer til forløsning, hvor det er muligt.
Det er vigtigt, at terapeuten har et solidt fundament for at arbejde med traumer kropsligt. For det kræver en særlig viden at kunne arbejde med chok og udviklingstraumer gennem kroppen – og det kræver, at man selv er i stand til at være reguleret og i kontakt, når
klienten begynder at bevæge sig ind i svære tilstande.
Gennem arbejdet med berøring, grounding, åndedræt og sansning lærer klienten langsomt at mærke sin egen krop igen – og det er her, den virkelige heling begynder. Ikke i det, der bliver sagt – men i det, der bliver mærket.
En integreret tilgang til hele mennesket
På traumeterapeutuddannelsen arbejder vi netop ud fra en integreret tilgang, hvor psykoterapi, kropsterapi og traumeforståelse går hånd i hånd. Det giver terapeuten en unik mulighed for at møde klienten lige dér, hvor de er – og for at støtte dem i at tage skridt mod
et liv med mere frihed, kontakt og nærvær.
Det er ikke vores opgave at presse klienten til at “forstå” eller “bearbejde” noget, de endnu ikke er klar til. Det er vores opgave at møde dem, støtte dem i at finde tryghed i sig selv og i relationen – og langsomt åbne for det, der har været for svært at rumme alene.
Det kræver indsigt, nærvær og træning. Og det er præcis det, vi arbejder med gennem hele traumeterapeutuddannelsen – så du som terapeut bliver i stand til at møde dine klienter med både faglighed, følsomhed og kropslig forankring.